Electric-Guitars-badenfoto-660

Electric Guitars

Lørdag den 10. september 2016 kl. 20.00

Billetpris: kr. 190,-

billetknap

De kan ikke rigtig finde ud af, om det er feberen, der giver dem ild i røven, eller om det er ild i røven, der giver dem feber. Men Mika Vandborg og Søren Andersen har begge dele, for de to guitarekvilibrister lider af strengefeber.

Feberen er en helt speciel guitarfeber, som de har, når de optræder som Electric Guitars. Og det gør de oftere og oftere, og for flere og flere mennesker rundt omkring i verden. De er netop vendt hjem fra en turne i Tyskland, der bringer antallet af koncerter i 2015/2016 op omkring de 70, og snart stikker de af igen til USA og Frankrig, inden det igen gælder 20 shows i Danmark.

Søren Andersen og Mika Vandborg kunne opleves i Go Morgen Danmark på TV 2, da de tidligere på året var inviteret i studiet i anledning af 60-året for Fender Stratocaster’en. Duoen fortalte begejstret om guitaren og havde samtidig premiere på et helt nyt nummer, skrevet i samme anledning – et hyldestnummer til ’Strat’en’, der naturligvis har fået titlen ’String Fever’. Det er altså endt som titelnummeret på det kommende album, og nu er Electric Guitars klar til at sprede strengefeberen – de har så meget ild i røven, at de slet ikke kan lade være.

Videolink:
https://www.youtube.com/watch?v=s26ArfXwPGk
https://www.youtube.com/watch?v=vMR7tJuT5bM#t=19